top of page

Siden er under re-konstruktion og vil blive opdateret snarest. 

science-of-solitude-1588628516.png

HJEM - en operainstallation med premiere under Copenhagen Opera Festival 2023!

HJEM italesætter ensomhedens væsen. Operaen er skabt på baggrund af fortællinger fra mennesker, der har følt sig ensomme i store dele af deres liv. 

Musik: Josefine Opsahl

Libretto: Stine Ciconia Rejnholdt 

Iscenesættelse: Nullo Facchini 

HJEM er støttet af Statens Kunstfond, Dansk Komponist Forening, Dansk Skuespillerforbund, Augustinus Fonden, William Demant Fonden, Wilhelm Hansen Fonden, Dansk Solistforbund, Louis-Hansen Fonden. Co-producent: Copenhagen Opera Festival.  

aude6.jpg

Musikanterhuset

I foråret 2022 åbnede Musikanterhuset - et kunstnerrefugium og boligfællesskab i Tranekær på Langeland. Huset er ejet af Stine Ciconia og er skabt som et refugium for kunstnere, der har brug for tid væk fra hverdagen. Læs mere om Musikanterhuset eller ansøg om et refugieophold her.

Stine Ciconia Sange til Vera.jpg

Sange til Vera er en EP med fem dansksprogede sange udgivet i juni 2022 af sangskriver Stine Ciconia. Albummet er produceret af Linus Klestrup Larsen (Penny Police / Paper Tigers) og udkommer d. 3. juni 2022. 

 

Om Sange til Vera

Processen med at indspille og udgive disse fem sange har været en både skrøbelig og kraftfuld proces. Verden er fuld af dygtige kunstnere med noget på hjerte. Så det kræver mod at stille sig åbent frem med sine sange - at stå ved dem og fortælle, at de har deres berettigelse.

Samtidig er jeg ikke i tvivl om, at det er sådan det er. Jeg er stolt af sangene, og jeg har lyst til at dele dem med verden!

Det er mit ønske at sangene, trods deres dybt personlige udgangspunkt, kan røre og berøre alle dem, der lytter.

Medvirkende: 

Vokal: Stine Ciconia

Guitar, bas, klaver og sync: Linus Klestrup Larsen

Akustisk guitar: René Kowalczyk

Klaver: Thomas Vigild

Kontrabas: Oliver Lunn Stahl

Kor og klokkespil: Ditte Rejnholdt

Sangene kan findes på streamingtjenester her: https://orcd.co/sangetilvera

Nordisk Kammermusikfestival

Nordisk Kammermusikfestival blev grundlagt af pianist Rikke Sandberg i samarbejde med Stine Ciconia og Lone Ricks i 2017. Siden er festivalen vokset til en af landets mest markante sommerfestivaler. Nordisk Kammermusikfestival afholdes igen i 2023 i Hillerød d. 24.-28. juli. Læs mere her.

bottom of page